Vellykket mentorkursus i Århus

Lørdag d. 21. august mødtes 8 kommende mentorer i LOBPA på vores Øst-kursus.

Det blev en inspirerende dag, hvor vi kom tæt på hinandens erfaringer, kommunikationsværktøjer samt mentorbegrebet og mentorrollen. Vi drøftede derudover etik og tavshedspligt og øvede os i mentoropgaven gennem rollespil. 

Egmont Højskolens forstander Ole Lauth deltog med et veloplagt indspark til forståelse af mentorbegrebet i et personligt perspektiv. Vi glæder os til LOBPA’s Vest-kursus lørdag d. 18. september.