Usikkerhed om handlekommune og BPA

Loven blev vedtaget på trods af store protester fra handicaporganisationerne, blandt andre Dansk Handicap Forbund. Nu er kommunerne begyndt at bruge den nye lovgivning og situationen er utryg for de berørte borgere!

I oktober og november 2010 besvarede Socialministeren to § 20 spørgsmål om BPA og handlekommune. Det fremgik af svarene, at BPA ikke er omfattet af handlekommune-reglen, men det holder ikke, for i nogle situationer er borgeren omfattet af reglen alligevel. 

Hovedreglen er, at har man § 96-ordning og flytter af egen drift, fra en kommune til en anden, så er den nye kommune handlekommune. Det er kun, hvis man er flyttet til en boform OG fraflytningskommunen har medvirket, at man er omfattet af handlekommune-reglen. 

Men, hvis man er en af de borgere, der med den daværende kommunens hjælp, flyttede til en boform og senere derfra til en selvstændig bolig i samme kommune - så fanger bordet og man er fortsat omfattet af handlekommunereglen! Ikke alene skal ens sag behandles i en kommune der ikke kender en, man er også afskåret fra indflydelse på handlekommunens politisk fastsatte serviceniveau, for man har jo stemmeretten i den nye kommune.

Det er uvist, hvor mange BPA-brugere der er ramt, men angiveligt er det en del af de "gamle" brugere. Sagen er jo, at BPA (hjælpeordningen) netop blev til, idet velfungerende unge med handicap ønskede at fraflytte boformer og andre institutioner, og i stedet for flytte i selvstændig bolig med egne hjælpere. De dengang unge brugere er i dag voksne, og nogle har slået dybe rødder i deres nye kommuner. De fanges i handlekommune-reglen, for oprindelig flyttede de jo hjemmefra til en boform og det med kommunens hjælp!

Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicapforbund og bestyrelsesmedlem i LOBPA, er en af de uheldige. Hun fortæller:

"Jeg er borger i Furesø Kommune. Det har jeg nu været i 34 år, og det har jeg altid været meget glad for. Jeg har engageret mig i lokalsamfundet – både politisk og socialt. Jeg har ikke lyst til at ændre på det – det er her mit liv udspiller sig, og det betyder rigtig meget for mig."

 Susanne Olsen har netop modtaget et brev fra Randers Kommune, den kommune hun fraflyttede for 34 år siden.

"Da jeg åbnede brevet kundgjorde Randers Kommune, at de nu havde overtaget ansvaret for mig, og jeg fik oplyst, hvem der var min nye sagsbehandler og hvor jeg skulle henvende mig, hvis jeg havde spørgsmål omkring min kompensation. Jeg skulle henvende mig på Laksetorvet 4 i Randers – lige nøjagtig en færge- og køretur på 149,1 kilometer! Og så skal jeg hjem igen. Så har jeg brugt 7 timer – en hel dag på det. Den samme tur og tid vil sagsbehandleren skulle bruge for et møde med mig! Alt det skyldes de nye regler for betalings- og handlekommuner."

 Det er ikke blot besværligt og utrygt, det er også et demokratisk problem, understreger Susanne:

"Jeg får ikke længere vurderet min sag i den kommune jeg har stemmeret i, hvor jeg engagerer mig og hvor sagsbehandlerne kender mig. Jeg har ikke længere indflydelse på serviceniveauet i den kommune, som afgør mine sager. Jeg føler mig for at sige det lige ud – som en andenrangsborger! Og jeg er kun en af mange…"

I skrivende stund afventer vi, at Socialministeren besvarer en række nye § 20 spørgsmål om forståelsen af handlekommune-reglen. 

 Lotte Mørkhøj

Socialministerens svar på spørgsmål om BPA og handlekommune: 

Svar på spørgsmål fra Anne Baastrup (SF), den 29/10 2010 nr. 674

Svar på spørgsmål fra Anne Baastrup (SF), den 29/10 2010 nr. 57