Du er her: Forside Nyheder Til alle borgmestre: Brug de nye regler om BPA

Til alle borgmestre: Brug de nye regler om BPA

Sådan lyder opfordringen fra Stig Langvad, Danske Handicaporganisationer.

Stig Langvad skriver bl.a. således til borgmestrene:

Implementeringen af BPA lovgivningen har udviklet sig til en farce. Problemerne tårner sig fortsat op for borgerne, mens et hav af klagesager hober sig op i klagesystemet.

Hovedproblemerne er generelt set:

-         De udmålte tilskud følger ikke reglerne og rækker ikke til, at borgerne kan tilbyde deres handicaphjælpere anstændige løn- og ansættelsesvilkår.

-         Borgerne har ikke reelt mulighed for frit at vælge, om de vil overlade deres arbejdsgiveransvar til en privat virksomhed eller en borgerstyret forening.

Begge dele var ellers målet med lovgivningen og de ekstra midler politikerne har afsat til området. 

 

Du kan læse hele brevet fra DH til landets borgmestre her (klik på linket).