Socialministeren kommenterer forskellen på hjælperløn efter overenskomsten og "løntrin 11 modellen"
I forbindelse med FOAs foretræde i Folketingets Socialudvalg fremlagde FOA og 3F et regneeksempel på lønomkostningen ved handicaphjælperoverenskomsten, sammenlignet med omkostningen ved "løntrin 11 modellen".
FOA og 3F dokumenterer, med udgangspunkt i en døgnordning i Århus, at handicaphjælperoverenskomsten her er 500 kr. billigere om ugen, når der sammenlignes med en korrekt udmåling efter "løntrin 11 modellen" (SOSU-overenskomsten).
Socialministeren har "betydelige forbehold" i forhold til beregningen - ikke fordi FOA og 3F regner forkert, men fordi hun mener, at en døgnordning i Århus er et dårligt sammenligningsgrundlag!
Ministeren skriver i øvrigt, at hun er opmærksom på: "at nogle kommuner tilsyneladende fortsat er i en implementeringsfase i forhold til reglerne om BPA og reglerne om udmåling af tilskud til BPA i forhold til den enkelte borger". Hun afslutter med: "Det skal afslutningsvis understreges, at Socialministeriet fortsat vil følge området tæt - og herunder løbende vil være i dialog både med enkelte kommuner og med parterne på området om behovet for initiativer".
LOBPA ved desværre,
- fra borgere, der oplever at kommunen forringer hjælpernes hidtidige løn- og ansættelsesvilkår
- fra borgere, der nu på 19. måned ikke kan fortælle deres hjælpere hvilke løn- og ansættelsesvilkår der er de gældende
- fra borgere, der oplever deres BPA revisiteres med reduktion i bevillingen (eller regulært bortfald af bevillingen) til følge
at Ministerens "initiativ" overfor kommunerne er hårdt tiltrængt!
