Respiratorbrugere med BPA i Region Hovedstaden er frataget deres frie valg af leverandør
Mette har BPA, hun bor i Københavns Kommune og vil gerne overgive sit arbejdsgiveransvar til LOBPA! Københavns Kommunes BPA-udmåling er tilstrækkelig og LOBPA vil meget gerne have Mette som kunde. Men, Mette er respiratorbruger og Region Hovedstaden har besluttet, at hjælp til respiratorbrugere skal leveres af Bruger Hjælper Formidlingen - Mette er frataget sit frie valg!
Derfor har LOBPA netop skrevet til Socialministeren og Sundhedsministeren - i håb om, at Mette og alle andre respiratorbrugere i Region Hovedstaden, får mulighed for selv at bestemme, hvem der skal levere deres hjælp!
Før vi fik BPA-lovgivningen mærkede borgere med hjælpeordning, der også er respiratorbrugere, slet ikke, at deres hjælp reelt blev leveret af to forskellige instanser - kommunen og regionen. Når det én gang var aftalt, i hvilket omfang en borger skulle have hjælp til respiratoren og i hvilket omfang hjælpeordning, fordelte kommunen og regionen blot udgiften imellem sig. Borgeren skulle kun forholde sig til kommunen, idet kommunen stod for den løbende opfølgning på ordningen.
Det var ikke hensigten, at der med BPA-loven skulle komme forringelser for respiratorbrugere. Derimod var det hensigten, at alle borgere med hjælpeordning skulle have flere valgmuligheder med BPA - mulighed for at afgive arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller et firma, helt efter eget valg!
Dette frie valg er respiratorbrugere i Region Hovedstaden frataget, fordi regionen har brudt med den årelange praksis og insisterer i selv (ved Bruger Hjælper Formidlingen) at levere hjælpen relateret til respiratoren.
De berørte borgere fratages ikke blot retten til selv at vælge. De tvinges til at samarbejde med et firma, som de måske ikke har tillid til og de tvinges ud i et urimeligt valg, hvor de enten skal medovergive arbejdsgiveransvaret i deres BPA-ordning til Bruger Hjælper Formidlingen, eller skal leve med de daglige gener ved at have to separate ordninger.
Med to ordninger får den enkelte borger to hjælperteams - BHF-teamet og BPA-teamet - med deraf følgende ekstra daglige vagtskifter, unødig binding og planlægning (tid og sted for vagtskifter), unødigt besvær ved behov for ændringer (to teams skal indpasses/varsles) og ikke mindst, et unødigt antal "fremmede" i privatsfæren! I "bedste" fald vil de samme hjælpere kunne ansættes i begge ordninger, så borgeren "kun" har det administrative bøvl, ved at skulle indberette timer til to steder og i øvrigt forholde sig til to sæt retningslinjer. For hjælperne vil det betyde, at de vil have to jobs hos samme borger - jobs med forskellige løn- og ansættelsesvilkår.
Flere oplysninger:
- LOBPAs brev til Socialministeren og Sundhedsministeren, "Mettes historie"
- Folketinget / Socialudvalget vedr. BPA og respiratorbrugere
- Marts 2010, Muskelsvindfondens brev til Folketingets Socialudvalg, med bilag om hidtidig praksis