Rejsebrev fra Malta - fra vinderen af LOBPAs Rehab-konkurrence

En ekstra dag på Malta

Hvor heldig kan man være!?! En forårs dag i starten af maj dumpede jeg ved et tilfælde ind i LOBPA´s stand på Rehabmessen og deltog i lodtrækningen om en rejse til Malta - og vandt! Et halvt år senere sidder jeg nu i det lille ø-rige i Middelhavet og nyder solen, mens jeg tænker på mine venner i Danmark, der kun med stort besvær kan bane sig vej igennem snedriverne. Flyet fra København, der skulle have hentet os i formiddags, kunne ikke lette pga. uvejret, hvorfor det nu er uvist, hvornår vi kan flyve hjem - men hvad gør det, når man venter med en kold drink ved swimmingpoolen! Jeg tager gerne en ekstra dag på Malta!

Jeg har muskelsvind og BPA-ordning efter §96. Jeg er afhængig af hjælper 24 timer i døgnet. BPA-ordningen giver mig mulighed for at leve et aktivt liv, f.eks. at tage ud og rejse med de hjælpere, som jeg selv har ansat, og som jeg gerne vil dele mine rejseoplevelser med.

Det er første gang, jeg har besøgt Malta. Gavekortet fra LOBPA var til Melliha Holiday Center fra Dansk Folkeferie. Et dejligt feriecenter som ligger på nordsiden af øen. Centeret har store handicapvenlige lejligheder med handicapegnet badeværelse. Da jeg ikke er den store strandløve, har jeg hver dag været på udflugter - Dansk Folkeferie har været behjælpelig med at finde en egnet transport, som har kørt mig og min hjælper rundt på øen.

Vi startede den første dag med et besøg i Marsaxlokk, som ligger i den diametralt modsatte ende af øen i forhold til Melliha Holiday Center. Handicaptransporten var der ikke noget i vejen med, men de maltesiske veje er mildest talt en "rystende oplevelse", så mit første køb på søndagsmarkedet i Marsaxlokk var et bredt elastikbånd, som jeg kunne bruge til at binde mit hoved fast med på vej hjem. På markedet kunne man købe alt lige fra frisk fisk og grøntsager til maltesiske specialiteter og souvenirs.

Dagen efter var vi i Valletta - en af Europas mindste hovedstæder. Her så vi bl.a. den imponerende domkirken st. Johns Co-Cathedral, som helt er belagt med guld. Malta har 365 kirker - en for hver dag i året - så hvis man ikke kan lide at kigge på kirker, skal man vælge et andet rejsemål. Jeg er vild med kirker, så havde jeg været der en uge mere, havde jeg uden tvivl nået at se dem alle sammen. Dog tror jeg, at min hjælper var tilfreds nok med, at vi at tidsmæssige årsager måtte udvælge nogle få.

Færgen til naboøen Gozo sejler to gange i timen og overfarten tager ca. 20 min. På vejen passerer man en mindre ø, Camino. Vi kørte rundt på Gozo en hel dag, så op til flere kirker, spiste kanin (den maltesiske nationalret), besøgte hovedbyen Victoria og nød udsigten ud over det maltesiske landskab. På Gozo sker der absolut intet, og det er hele attraktionen - her er der fred og ro.

Den sidste dag tog vi på havnerundfart i Sliema og Valletta. Det var derudover min plan, at jeg ville besøge kontoret for EAMDA (den europæiske sammenslutning af muskelsvindorganisationer), hvilket sådan set også lykkedes - men da det var fredag eftermiddag, havde kontoret lukket. I stedet faldt vi ind i et konditori med store maltesiske kager - uhmm... Heller ikke så dumt endda!

Nå, ja, den sidste dag endte jo så alligevel med at blive den næstsidste - for her sidder jeg stadigvæk på maltesisk grund syv timer efter forventet ankomst i København. Uvisheden om hvornår det bliver muligt at flyve hjem, gør det umuligt at planlægge afhentning i Kastrup - ej heller er det til at vide, hvornår næste hjælperskift kan blive. Men hvad gør det, når solen skinner...! jeg henter endnu en drink i baren og sætter mig tilbage i venteposition ved poolen.

Anna le Dous