Mulighed for stipendiat
Stiftelsen Fonden til Rolf Bergfors' Minde er en fond oprettet til minde om en af de GIL'ere (GIL = Göteborgskooperativet för Independent Living), som arbejdede for at gennemføre det, der nu er en lovfæstet ret til personlig assistance i Sverige. En eller flere enkeltpersoner kan årligt modtage SEK 100.000 i tilskud til at studere, rejse eller til et projekt i Independent Livings ånd.
LOBPA har modtaget en mail fra bestyrelsens formand, Enar Nordenfelt, med anmodning om at gøre opmærksom på stiftelsen.
Bestyrelsens sammensætning:
Enar Nordenfelt, Göteborg, formand.
Lena Mellbratt Stenman, Mölndal, næstformand.
Karin Schlyter, Stövelstorp, medlem.
Adolf Ratzka, Stockholm, medlem.
Bente Skansgård, Oslo, medlem.
Ingegerd Bergfors, Simrishamn, grundlægger og bestyrelsesmedlem.
Thore Bergfors, Trollhättan, grundlægger og bestyrelsesmedlem.
Søg penge fra stiftelsen:
Fonden støtter enkeltpersoner uanset alder med stipendier til videregående studier, studierejser eller udviklingsprojekter. En grundlæggende forudsætning for stipendiet er at fremme egen eller andres mulighed for at leve et selvbestemt liv ifølge Independent Living filosofien. Independent Living handler om, at personer med handicap skal leve og bo på vilkår som andres.
Pengene deles ikke ud til private økonomiske formål. Studierne, rejsen eller projektet skal have et videre formål end egen rekreation.
Stiftelsens praksis:
Der uddeles op til 100.000 SEK om året, fordelt på en række stipendiater, i forbindelse med Rolf Bergfors' fødselsdag den 17. maj. Svar meddeles skriftligt.
Ansøgninger, der modtages efter den 31. marts, vil først komme i betragtning til næste år.
Læs mere om stiftelsen og årets uddelinger her. Ansøgningsskemaet findes her.
