LOBPAs årsberetning 2010 - 2011

(Se eller hent beretningen som pdf-fil)

Man skulle mene, at højt uddannede sagsbehandlere, jurister og hele den kommunale embedsstand var rimeligt øvede i at læse en lovtekst. Men når det gælder BPA, er det som om hverken de almindelige hjerneceller eller regnemaskinerne er i stand til at lade sig aktivere på lovmedholdelig vis.  Og det har da ellers ikke skortet på ekstraskrivelser til kommunerne fra socialministeren, der gang på gang har været på banen for at svinge taktstokken over de kommuner, der vægrer sig ved at overholde den lovgivning, de er forpligtet til.

BPA kunne implementeres i alle landets kommuner på mindre end tre måneder - hvis man altså have vilje til det. Nu - efter tre turbulente år - står det derimod bøjet i neon, at viljen simpelthen ikke er til stede.

Man vil måske kunne argumentere med, at netop fordi så mange borgere med en BPA er nødt til at kæmpe med deres kommuner, så har LOBPA sin store berettigelse. Vi har i hvert fald rigeligt at se til på den bekostning. Problemet er bare, at det jo slet ikke er LOBPA’s primære formål. Vi skal ikke anvende vores kræfter og energi på at kæmpe mod et tungt og bureaukratisk system. Vi skal ikke bruge vore aktive medlemmers tid og ressourcer på at hjælpe hinanden med at klage over kommuner eller at føre sager for at opnå rettigheder, der allerede er indskrevet i lovteksten.

Men det er ikke desto mindre det vi gør!

Vi vil meget hellere fokusere på at højne standarden for vores kvalifikationer til at agere som gode arbejdsgivere og arbejdsledere, modtage oplæring i at udføre den del af opgaverne, der påhviler os som modtagere af en offentlig ydelse, fordi det kræver mod, systematik, personlig modenhed og styrke ud over alle grænser. Vi skal klædes på for at agere som gode ledere for vores hjælpere og kunne tilbyde dem læring og kursusforløb, der både kvalificerer dem til at varetage konkrete arbejdsopgaver og udvikler dem og os som mennesker og samarbejdspartnere.

Dette er kernen i grundlaget for LOBPA.

Når der snydes på vægten

Forståeligt nok røg hele nationen op af lænestolen en kold januar aften, da programmet ”Operation X” med den energiske Morten Spiegelhauer i spidsen, tonede frem på TV skærmene med afsløringer af uregelmæssigheder på BPA-området. Og forargelsen over at borgere med en BPA kunne finde på at snyde på vægten kom tydeligt til udtryk i de efterfølgende dages heftige debat. For loven skal da for søren overholdes! Ja, den skal. Af os alle sammen. Ikke bare fordi vi gerne vil bevare vores hjælpeordning, den funklende juvel i den danske socialpolitiske krone, men fordi det handler om almindelig anstændighed i et demokratisk samfund.

Der er efter ”Operation X” kommet godt gang i forslagene til, hvordan man forhindrer såvel borgere som private firmaer i at misbruge lovgivningen og bryde den gensidige tillid på BPA området. Og jo – det er vi i LOBPA naturligvis helt enige i. I vores tilfælde er der bare lige den ekstra vinkel på problematikken, at vi mener lovens overholdelse faktisk gælder for alle parter: kommunerne, udbyderne, borgerne osv.

Og kommunerne slipper desværre alt for nemt fra at foretage beregninger af vores BPA-ordninger, der ikke er i overensstemmelse med de meget konkrete beskrivelser, som er udsendt af socialministeriet. Og Socialministeriet ved det godt. KL ved det godt. Borgmestrene ved det godt. Socialudvalgene ved det godt. Embedsfolkene ved det godt. En stor del af befolkningen ved det godt. Alligevel sker der absolut ingenting. Kommunerne kan glæde sig over, at deres skattekroner ikke går til BPA, og at de måske oveni købet kan indkassere DUT midler fra staten, som de kan putte i en helt anden kasse. Her kunne man godt savne lidt af den voldsomme forargelse, som rejste sig efter afsløringerne i ”Operation X”!

I stedet oplever vi desværre, at adskillige borgmestre er begyndt at føre en rigtig ubehagelig verbal hetz mod de enkeltpersoner i kommunerne, der koster flest penge – og her er BPA borgere jo lige målgruppen. En målrettet retorik med forslag om, at vi ikke længere bør kunne blive boende i egne hjem, men skal bunkes sammen i institutioner, som dem vi faktisk flygtede fra, da hjælperordningerne startede op i begyndelsen af 1980ene. De kommunale mørkemænd får desværre opbakning fra visse dele af befolkningen, fordi den misinformeres og manipuleres til at tro at mennesker med handicap ikke er omfattet af de basale menneskerettigheder, der gælder resten af befolkningen.

Vi sidder altså med en sammensat problematik, hvor man forarges over, at nogle meget enlige svaler angiveligt er lidt for kreative med deres BPA ordning, hvor langt de fleste kommuner bevidst ikke overholder lovgivningen, og hvor flere og flere kommunalpolitikere begynder at gå efter enkeltpersoner og beskrive dem som grådige gøgeunger i de kommunale budgetter.

Ja, jeg siger bare velkommen til 2011! Den herskende kommunale dobbeltmoral gør desværre vores hverdag både urimelig hård og belastende. 

Når de forkerte opgaver sluger alle ressourcer

LOBPA er altså som medlemsorganisation i et vist omfang tvunget i knæ, fordi vi skal anvende vores ressourcer på de forkerte områder.  Det er ikke en undskyldning for, hvorfor vi ikke har kunnet løfte alle de opgaver, vi egentlig havde sat os for, men det er en realistisk forklaring.

Jeg vil derfor gerne takke hele bestyrelsen for et glimrende samarbejde, hvor vi sammen har været rundt i alle former for sindsbevægelser gennem det sidste år. I er godt nok seje.

LOBPA gør en forskel!

Og jeg må heldigvis også konstatere, at vi gør en forskel. En kæmpe forskel. Desværre ikke på en måde, så det enkelte medlem får et direkte personligt udbytte, men som landsdækkende medlemsorganisation, der målrettet sætter ind på alle de områder, hvor det overhovedet er muligt, i det politiske landskab.

Vi er således i tæt kontakt med Socialministeriet og forsøger gennem dialog at påpege de huller og uhensigtsmæssigheder, BPA loven har vist sig at indeholde. Vi er i kontakt med arbejdsmarkedets parter, hvor vi som konsulenter bidrager med vores viden om, hvordan BPA praktiseres rundt omkring i landet.  Og vores dygtige konsulenter kæmper en brav kamp ude i det kommunale landskab.

Branchesamarbejde

Og så har vi i den forbindelse taget kontakt til en række af de primære private firmaer, der udbyder service indenfor BPA området. Vi har indledt et samarbejde, der muligvis vil udmønte sig i et egentlig branchefællesskab. Sammen er vi godt i gang med at forberede en konference, hvor vi kan få rejst de centrale problemstillinger i forhold til implementeringen af BPA.

Medlemsundersøgelserne og kurser i Arbejdsmiljø

LOBPA har netop gennemført sin anden medlemsundersøgelse. Begge undersøgelser giver os et klart fingerpeg om i hvilken retning, medlemmerne ønsker vi skal gå. Der er ingen tvivl om, at selvbestemmelse og frihed er noget de fleste sætter allerhøjst. Tilbud om kurser og netværksskabende møder er også et stort ønske, og mere viden og inspiration om det at være den gode leder er efterspurgt af alle. Lone Barsøe har været primær arbejdskraft i forbindelse med undersøgelserne og vil både her og på hjemmesiden give en dybere indsigt i resultaterne. Stor tak for din indsats, Lone! Allerede i dag har vi valgt at tage fat i et centralt medlemsønske og inviteret Ole Lauth til at inspirere os med tanker om arbejdslederrollen. Vi har desuden afholdt møder om Arbejdsmiljø og MUS samtaler, og vi har flere af den slags møder på vej i efteråret. En varm tak til Bente Rey, der står for udarbejdelsen af disse arrangementer.

Mentorordningen

Vi har fået samlet et team af frivillige, der stiller sig til rådighed som mentorer for andre medlemmer, der måtte ønske at få vejledning i deres opgave som arbejdsleder og arbejdsgiver. Dette mentorarbejde forventer vi os meget af de kommende år. Og herfra skal allerede nu lyde en stor tak til de frivillige og særligt til organisatorerne Lone Barsøe og Susanne Olsen.

Hjemmesiden og jobtavlen

For at nå ud til medlemmerne kræves der et talerør. Vi har med almindelig post udsendt nyhedsbreve direkte til medlemmerne og har også oprettet en gruppe på Facebook. Men alt overvejende benytter vi vores hjemmeside. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke synes, at den er optimal i sin nuværende udformning, men vores uundværlige webredaktør Lotte Mørkhøj har lagt uendelig mange timer i at få det system til at fungere optimalt, som vi har til rådighed i dag. Det er også Lottes ihærdige indsats, der omsider har fået vores jobtavle op at køre. Og den er faktisk ganske god. Hvis I ikke allerede benytter den, så kom i gang. Jo flere vi er, der bruger den, desto bedre bliver den. For vi skal tiltrække både brugere og interesserede hjælpere for at få det optimale udbytte. Her kan du som enkelt medlem faktisk gøre en stor og vigtig forskel.

Markedsføring og lokalt samarbejde

I løbet af året har vi intensiveret vores markedsføring. Vi har således haft artikler i en række handicappolitiske medlemsblade, og vi har indgået aftaler om annoncering i en række blade frem til udgangen af 2011. Vi ser meget gerne medlemmerne spille en aktiv rolle i at medvirke til at promovere LOBPA og være vores ambassadører både i egen handicaporganisation såvel som i hjemkommunen. Vi har indgået i samarbejde med nogle af de eksisterende bruger- og hjælperklubber i landet og vil også fremover vægte dette vigtige område.

En ny overenskomst

Jeg kommer ikke udenom at nævne, at vi fra 1. marts fik en ny Overenskomst. Det var ikke en specielt glædelig begivenhed for LOBPA. Og jeg ved, at det heller ikke har været et særlig spændende stykke arbejde for arbejdsmarkedets parter at skulle gennemføre. Især FOA med Mumme Thing i spidsen har sammen med Jeanette Werner, der repræsenterer DI, lagt meget energi i opgaven, og det er vi meget glade for. Baggrunden er, som alle ved, at ingen, hverken LOBPA eller fagforbundene, har været i stand til at overbevise mere end et fåtal af landets 98 kommuner om, at de bør følge den særlige handicapoverenskomst ved udmålingen af hjælperlønningerne.

Desværre vil nogle hjælpere med den nye Overenskomst opleve en mindre lønnedgang. Specielt dem, der primært har deres vagter i dagtimerne. Og vi har i en vis grad måttet acceptere anvendelsen af udmålingen af rådighedstimer. Vi har også fået ændret på opsigelsesfrister, pensionsberettigelse mv. Alt i alt en ringere overenskomst end vi havde før. Værst af alt er dog den kendsgerning, at vi nu står med en overenskomst, der til forveksling ligner en uuddannet social- og sundhedsmedarbejders. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro vi talte om det samme slags arbejde. Men det ved vi jo bedre end nogen andre, der ikke er tale om.

Et hjælperjob er et selvstændigt fagområde

Et hjælperjob er unikt, fordi det rummer så mange forskelligartede funktioner og ikke er et job, man kan uddanne sig til. Man skal oplæres til at varetage de konkrete funktioner, der er behov for på præcist den måde, den enkelte borger har brug for. Det kan man ikke lære andre steder end på den individuelle arbejdsplads. At være personlig hjælper indebærer opgaver som plejer, rengøringsassistent, bogholder, chauffør, ledsager, praktisk bistand, kok, frisør, påklæder, rejsekammerat og meget, meget mere. At forsøge at lægge handicaphjælperjobbet ind i den snævre ramme, der gælder for social- og sundhedsmedarbejdere, hvor der arbejdes ud fra regulativer, der begrænser arbejdet til opgaver, der kan beskrives i fællessprog og opdeles i minuttids skemaer, er udtryk for fantasiløshed og bagstræberi frem for at være tidssvarende og i overensstemmelse med det samfundsliv, der udspiller sig i dagens Danmark.

Tak til alle vores uundværlige hjælpere

Jeg vil gerne sige alle vores mange ansatte hjælpere mange tak for den indsats, I har ydet dagligt i de mange BPA ordninger. Den store fleksibilitet, I udviser, det gåpåmod, der kræves, og den empati, I rummer, er en stor glæde at opleve i det daglige samarbejde med jer. I skal have en varm og oprigtig tak for jeres arbejdsindsats. Uden jer ville det bogstaveligt talt være umuligt at opfatte sig som ligeværdig borger i samfundet. Og vi vil i LOBPA vedblivende kæmpe for, at jeres løn- og arbejdsvilkår forbedres til optimale forhold i takt med, hvad der er muligt at få igennem via de statslige og kommunale systemer. 

Tak til vores gode medarbejdere på sekretariatet

Og uden en række fantastiske medarbejdere i LOBPA ville det ikke være muligt at få organisationen til at fungere. I har alle hver især ydet en kæmpe indsats, og flere af jer en indsats, der rækker langt ud over, hvad man kan forvente af sine medarbejdere. Men I er alle sammen håndplukkede, og jeres dedikation til LOBPA er guld værd. Mange tak til konsulenterne, til hele sekretariatet på Kløverprisvej og ikke mindst tak til direktør Jette Nielsen. Jettes helt unikke tilgang til arbejdet, hendes kreativitet og arbejdsevne får nok engang imellem en medarbejder og et bestyrelsesmedlem til at tabe pusten i forsøget på at holde tempo. Men det, at Jette løber foran med de gode ideer og en sikker sans for, at intet skal overlades til tilfældigheder, gør, at vi fremstår så stærke og helt naturligt har indtaget rollen som førende indenfor BPA området.

Handicappolitisk samarbejde og kaution

For at LOBPA kan fungere som medlemsorganisation, er det afgørende nødvendigt, at vi får kunder i butikken - for at sige det ligeud. Det lille økonomiske overskud, der måtte genereres ad den vej, kanaliseres over i vores medlemsaktiviteter til gavn og glæde for medlemmerne. Handicaporganisationerne støtter vores bestræbelser på at blive landets førende frontkæmper på BPA området. Vi har til huse i handicaporganisationernes hus i Hvidovre og følger med, når hele huset flytter til det nyetablerede kontorbyggeri i Tåstrup om et års tid. Vores økonomiske forhold redegøres der for gennem regnskabsaflæggelsen, men jeg skal knytte en stor tak til de tre handicaporganisationer, der fortsat støtter os ved at fastholde en bankkaution, så vi har kapital at arbejde med. Det drejer sig Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden og Spastikerforeningen.

Hjælpeordningen har 25 år på bagen, men er under pres som aldrig før

Det er i år 25 år siden, man i Folketinget første gang diskuterede hjælpeordningen som udsprang i Århus kommune. Fra at være et fagområde, der gennem årene har defineret sig selv med et virvar af forskellige måder at aflønne hjælperne på, uden bestemte kriterier for udmåling af timer, og hvor man desuden overlod det til brugere og hjælpere selv at finde et fornuftigt grundlag for samarbejdet, ønskede et flertal i Folketinget i 2009 at skabe ensartede regler, gode arbejdsvilkår og rimelige lønforhold. Med BPA i de kommuner, der kan læse en lovtekst og bruge en regnemaskine fornuftigt, er vi kommet et godt stykke ad den vej. Men der er stadig grus i maskineriet, og LOBPA kan derfor forudsige, at vi fortsat må anvende en del energi på at få tingene til at spille sammen. 

Bak op om LOBPA!

Jeg håber, at I som medlemmer ser fordelene ved, at vi står sammen og kæmper for vores fælles sag. Aldrig tidligere har hjælpeordningen været under så voldsomt pres som nu. Hvis vi ikke står på mål og holder ud nu, kan vi alle sammen hurtigt tabe kampen og miste vores selvstændighed og frihed. Vi kan blive lette ofre for kommunerne eller private firmaers kassetænkning, hvor vores behov opgøres i kroner og øre - uanset om det for kommunerne handler om at spare penge eller for de private firmaer om at tjene penge på os. At stå sammen i LOBPA er en investering i en fremtid, hvor vi fortsat kan leve i frihed og selvstændighed som ligeværdige medborgere.  

På bestyrelsens vegne

Janne Sander, formand

(Se eller hent beretningen som pdf-fil)