LOBPA skriver til socialministeren og sundhedsministeren om respiratorbrugere og BPA

Lovændringen, hvormed hjælpeordningen blev til BPA, havde til hensigt at give forbedrede forhold for brugerne af ordningen. Siden BPA-reglerne trådte i kraft, er vi stød på den ene forhindring efter den anden.  

Respiratorbrugerne i Region Hovedstaden er kommet rigtig slemt i klemme. 

Regionen, der har ansvaret for hjælpen vedr. respiratoren, har nemlig besluttet, at indgå aftaler om hjælpen på brugernes vegne. Først berørte det kun brugere der ikke selv ville være arbejdsgivere, men nu vil man gennemtvinge, at det omfatter alle modtagere af såkaldt ventilatørbistand. 

Respiratorbrugerne i Region Hovedstaden er kort og godt frataget deres frie valg, hvad angår den del af hjælpen der har med respiratoren at gøre. Enten skal de overdrage ansvaret for deres samlede hjælp til regionens leverandør, eller også skal de leve med to sideløbende ordninger; ventilatørbistand i regionens regi og BPA i kommunens. 

Respiratorbrugerne var den oprindelige målgruppe for hjælpeordningen. Ordningen har fungeret upåklageligt i over 30 år, selv om det altid har været sådan, at kommune og sygehusvæsen havde ansvar for hver deres del af hjælpen. 

Mange respiratorbrugere behøver overvågning af respirationen 24 timer i døgnet. Det er sygehusvæsenets ansvar. Samtidig har de pågældende typisk også brug for praktisk og personlig hjælp over hele døgnet. Det er kommunens ansvar. I praksis kan opgaverne løses af én hjælper. Hidtil har man derfor valgt den enkle løsning, hvor kommunen står for bevillingen og kontakten til brugeren, og sygehusvæsenet efterfølgende blot betaler deres del af udgiften. Respiratorbrugere har dermed haft mulighed for at leve en selvstændig tilværelse under eget ansvar. 

Af uransagelige grunde vil Region Hovedstaden nu bestemme over ventilatørbistanden. Brugeren er patient og regionen bestemmer derfor over brugerens vejrtrækning! 

Region Hovedstadens praksis er katastrofal for respiratorbrugerne, og Muskelsvindfondens Jørgen Lenger udtrykker sig skarpt: 

"Konsekvensen er, at hjælpeordningens kernegruppe reelt er forsvundet ud af hjælpeordningen, BPA, i Region Hovedstadens område."

De berørte brugere tvinges til at samarbejde med et firma, som de måske ikke har tillid til og de tvinges ud i et urimeligt valg, hvor de enten skal medovergive arbejdsgiveransvaret i deres BPA-ordning til en uønsket leverandør, eller skal leve med de daglige gener ved at have to separate ordninger.  

Med to ordninger får den enkelte bruger to hjælperteams - respirator-teamet og BPA-teamet - med deraf følgende ekstra daglige vagtskifter, unødig binding og planlægning (tid og sted for vagtskifter), unødigt besvær ved behov for ændringer (to teams skal indpasses/varsles) og ikke mindst, et unødigt antal "fremmede" i privatsfæren. 

I "bedste" fald vil de samme hjælpere kunne ansættes i begge ordninger, så brugeren "kun" har det administrative bøvl, ved at skulle indberette timer til to steder og i øvrigt forholde sig til to sæt retningslinjer. For hjælperne vil det så betyde, at de vil have to jobs hos samme borger -  jobs med forskellige løn- og ansættelsesvilkår.  

LOBPA har, siden problemstillingen blev kendt, arbejdet på at opnå en løsning, så alle brugere i BPA-målgruppen der er respiratorbrugere, sikres det hidtidige frie valg. 

Lotte Mørkhøj

Flere oplysninger:

LOBPAs brev til Sundhedsministeren og Socialministeren af 15/11-11

Muskelsvindfondens notat v. Jørgen Lenger om BPA til respiratorbrugere af 12/11-11

Region Hovedstadens brev til brugere om BPA og respirator af 9/11-11

Socialministeren svarer LOBPA vedr. respiratorbrugere der fratages deres frie valg af BPA-udbyder af 17/10-10

Respiratorbrugere med BPA i Region Hovedstaden er frataget deres frie valg af leverandør af 22/7-10

LOBPAs brev til Sundhedsministeren og Socialministeren af 18/7-10