LOBPA klager til det kommunale tilsyn over Århus Kommunes BPA-udmåling
Århus Kommune er den af landets kommuner, der har flest BPA-ordninger og i mange år gik Århus foran, hvad angik at skabe gode rammer om hjælpeordningen. Desværre har Århus Kommune valgt en ny sti med BPA-udmålingen - efter LOBPAs opfattelse er udmålingen i strid med BPA-bekendtgørelsen!
Kommunen skal ifølge bekendtgørelsen vælge en "sammenlignelig gruppe" som udgangspunkt for udmålingen til løn og - som minimum - følge det valgte udgangspunkt på alle punkter i udmålingen af timesatsen.
I følge LOBPAs opfattelse er det mest korrekte udmålingsgrundlag naturligvis handicaphjælperoverenskomsten, men ifølge bekendtgørelsen er det ikke ulovligt, hvis kommunen f.eks vælger den kommunale SOSU-overenskomst - blot kommunen så også udmåler de øvrige lønelementer herudfra.
Århus kommune har angiveligt valgt netop SOSU-overenskomsten, med løntrin 11 som grundtimeløn, men lønelementer som arbejdstidsbestemte tillæg mv. følger ikke SOSU-overenskomsten og det er efter LOBPAs opfattelse klart i strid med bekendtgørelsen.
Læs klagen.
