Du er her: Forside Nyheder Indslag på P4 om BPA - postnummeret afgør vores BPA-tilskud

Indslag på P4 om BPA - postnummeret afgør vores BPA-tilskud

Hvad koster det at være arbejdsgiver i BPA? Kommunerne skal lave et budget, ud fra hvad det ville koste, hvis de selv skulle løse opgaven. Resultatet er helt urealistiske tilskud ned til 2 kr. pr leveret time.

Indslag på P4 om BPA - postnummeret afgør vores BPA-tilskud

P4 København har undersøgt hvad der udmåles og kommer frem til så forskellige resultater som: 2 kr. i Gentofte og Greve, 3. kr. i Lejre og Gladsaxe, 5 kr. i Halsnæs, Hillerød og Ballerup, 8 kr. i Køge, 10 kr. i Furesø og 15 kr. i Helsingør. I Frederikssund og Københavns kommuner er der udmålt 17 kr. pr. time.   

P4 har spurgt Københavns Socialborgmester Mikkel Warming, hvordan andre kommuner kan slippe afsted med de lave takster. Han svarer:  

"Selvfølgelig er der forskel fra kommune til kommune, men meget massive forskelle er det svært for mig at se, hvordan kan lade sig gøre,"

Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer, peger på, at lave takster fratager brugeren det frie valg og muligheden for at kunne vælge en leverandør, man har tillid til:

"Hvis de laver en udmåling, som er alt for lille, så fratager de borgeren muligheden for at vælge et firma, hvor kapitalen og soliditeten er i orden. Så risikerer de netop at firmaet går konkurs efter kort tid, og det skaber en enorm utryghed," 

LOBPAs formand Janne Sander kommenterer også udmålingerne:

"Når kommuner kan komme frem til så forskellig pris på det samme produkt, så må løsningen være, at der ovenfra kommer nogle klare direktiver på, hvordan taksten skal se ud."

Problemstillingen blev debatteret i radioen, hvor KLs konsulent Rigmor Lund og LOBPAs direktør Jette Nielsen deltog:  

Radioindslag fra DRs P4 København d. 21/11-11

Læs hele artiklen "Postnummeret afgør handicap-tillæg" på www.dr.dk

Lotte Mørkhøj