Du er her: Forside Nyheder Handlekommuneproblemet for borgere med BPA er afklaret!

Handlekommuneproblemet for borgere med BPA er afklaret!

En række borgere med BPA, særligt i Aarhus, blev for nylig udfordret med nye problemer og bekymringer. Det skyldes en lovændring fra sidste år, vedr. bevilling af sociale ydelser, når en kommune har hjulpet en borger med at flytte til en anden kommune. Nu har socialministeren klargjort reglerne og det vil være en lettelse for mange af de berørte.

Lovændringen medførte, at mennesker med handicap, i nogle tilfælde, oplevede, at en kommune, de for længst er fraflyttet, ikke blot skulle yde refusion til deres sociale ydelser, men pludselig også fik retten til at bevilge dem. 

Vi har tidligere fortalt om Susanne, der nu 34 år efter fraflytningen, fik brev fra barndomskommunen i den anden ende af landet om, at hendes sag fremover skulle behandles her. Susanne blev informeret, men i Aarhus oplevede borgere, at deres ydelser blev standset og sagen hjemsendt til den oprindelige kommune, uden at de berørte borgere blev informeret. Det er en chokerende oplevelse at erfare midt i januar måned, at man reelt ikke har en gyldig BPA-bevilling og dermed sikkerhed for hjælpernes kommende lønudbetaling!

Heldigvis synes problemet nu løst! Socialministeren har netop klargjort reglerne.

Socialministeren slår fast, at hvis man af egen drift er fraflyttet den boform, man oprindelig fik hjælp til at flytte til, frigøres man fra bindingen til den oprindelige kommune. En boform er eksempelvis plejehjem og andre institutioner, hvor bolig og personale er et samlet tilbud til beboerne.

Samtidig klargøres det, at hvis kommunerne bliver uenige om, hvem der skal betale og bevilge, skal bopælskommunen yde bevillingen, indtil Det Sociale Nævn har taget stilling til tvisten. 

De BPA-brugere, der kom i klemme, var oprindelig flyttet til en boform i den nye kommune med hjælp fra fraflytningskommunen og senere flyttet i eget hjem med en BPA/hjælpeordning. Og i lyset af Socialministerens fortolkning skal deres ydelser altså ikke bevilges i fraflytningskommunen alligevel!

Flere oplysninger:

Socialministerens svar på spørgsmål om BPA og handlekommune: