Fra arbejdsgiver til arbejdsleder i LOBPA

- Jeg havde hele ansvaret, og det var ind imellem lidt svært at være arbejdsgiver for mine hjælpere,  siger 58-årige Lis Kristensen, der har muskelsvind.

- Der var for eksempel den situation, hvor jeg havde en hjælper, der skulle på barselsorlov med løn, men kommunens udbetalinger smuttede – og hvem havde i sidste ende ansvaret? Det havde jeg! De spidsfindigheder ville jeg gerne slippe for.

Nu er Lis Kristensen sluppet af med det ansvar. I stedet for at være arbejdsgiver, så er hun nu arbejdsleder.  LOBPA har overtaget arbejdsgiveransvaret.

- Men det er stadig mig, der bestemmer i dagligdagen, forklarer hun, der også selv søger nye hjælpere, klarer jobsamtalerne og laver vagtskemaer, inden LOBPA overtager arbejdsgiveropgaverne.

Ordnede forhold

Der er ingen tvivl om, at mange med handicap har stor glæde af den mulighed, som LOBPA tilbyder, for hvis nogen skulle kunne klare arbejdsgiverrollen med alle dens paragraffer, så må det være Lis Kristensen. Hun er uddannet socialrådgiver og har i en årrække arbejdet som sådan indenfor Aalborg amt og kommune.

- Som sagt – så er jeg lettet over ikke at skulle rode med lønsedler – eller være ansvarlig for, at alt bliver regnet rigtigt ud, fastslår hun, der også er glad for, at LOBPA har sikret en overenskomst for handicaphjælpere, der matcher både bekendtgørelse og kommunernes udspil.

- Det  har der nemlig aldrig været før, tilføjer Lis.

I forbindelse med arbejdsmiljøområdet er der yderligere en masse regler omkring arbejdspladsvurdering og arbejdstilsyn, og det er således også et af de områder, som en arbejdsleder bliver fritaget for, når LOBPA tager over.

Liv eller død

Lis Kristensen skal have hjælpere døgnet rundt. Hun har selv otte hjælpere og en afløser – heraf er der to på fuld tid.

- Jeg synes måske nok, at det er lidt problematisk, at lønnen er så lav, siger hun, for det er jo et meget ansvarsfuldt job.

- Jeg mener fx,  at der burde være et respiratortillæg, og det er der i enkelte kommuner, men ikke i Aalborg.

Her kan Lis Kristensens hjælper Tina Hart fortælle, at en hjælper kommer på et 48 timers oplæringskursus med teori og praksis i betjening af respirator.

- Og det er faktisk sådan, at uddannede sygeplejersker ikke vil have noget med hjemmerespiratorer at gøre, fordi det jo kan handle om liv eller død, forklarer hun.

Balancegang

LOBPA kan også bruges som en sparringspartner.

- Det er også en stor fordel, fastslår Lis Kristensen, der ellers har følt, at det godt kan være lidt ensomt at stå alene med de problemer, der kan opstå for en arbejdsgiver.

Som arbejdsgiver for sine egne hjælpere kan det være lidt af en balancegang at finde den rigtige tilgang og rytme.

Her er det meget vigtigt, at kemien passer, mener både arbejdsgiver og arbejdstager, der også plæderer for, at arbejdet skal byde på et mentalt fællesrum.

- Samtidig er det jo Lis, der skal sætte grænser, som vi også skal kunne acceptere, idet arbejdssituationen jo ikke handler om, at der er en overhund og en underhund, tilføjer Tina Hart, der ind imellem også påtager sig rollen som ”flue på væggen”, når det er relevant.

Kort sagt er det vigtigt både for borger og hjælper at have en veludviklet situationsfornemmelse, og der er ingen tvivl om, at også den del af relationen bliver enklere, når LOBPA overtager arbejdsgiverrollen.

Tekst: Lise Barsøe

Fotos: Lotte Mørkhøj