FOA og 3F indklager Danmark for BPA i den internationale arbejderorganisation under FN "ILO"
Efter FOA og 3Fs opfattelse er handicaphjælperes løn bestemt af Serviceloven, og det er i strid med ILOs principper om frie kollektive overenskomster.
Da hjælpeordningen blev til BPA, d. 1/1-2009, var et af formålene med lovændringen, at hjælpere omsider skulle sikres ordnede løn- og ansættelsesforhold. Handicaphjælperes løn skulle svare til niveauet hos sammenlignelige faggrupper. Dermed skulle det blive lettere for os brugere af BPA at tiltrække og fastholde de nødvendige hjælpere.
Alle der har berøring med BPA ved, at sådan gik det ikke.
I stedet fik vi yo-yo løn, fastsat af kommunale politikere og embedsfolk. Lønnen fastsættes ikke ud fra sammenlignelige faggrupper, hvor løn- og ansættelsesforhold er forhandlet af arbejdsmarkedets parter. Derimod fastsættes lønnen ud fra kreative fortolkninger af BPA-bekendtgørelsen og handicaphjælperes løn beskæres gerne, når de kommunale budgetter skal passe. Forhandlingsprincippet er erstattet med kommunale diktater.
Ministeriet har flere gange udsendt skrappe skrivelser til kommunerne og lovgivningen er endda forsøgt præciseret. Det har dog ikke ført til en løsning, men til yderligere kommunal kreativitet.
Gennem 3 år er problemstillingen forsøgt løst via dialog.
Sideløbende med sagen i ILO er FOA i gang med retssager mod en række kommuner. Det er kommuner, der på forskellig vis går under niveauet for den valgte sammenlignelige faggruppe og laver egne vilkår for handicaphjælperes løn og ansættelse.
LOBPA har kendskab til en række eksempler på kommunal kreativitet, der synes ulovlig. Det drejer sig blandt andet om satser for arbejdstidsbestemte tillæg, om løn under sygdom, berettigelse til pension og anvendelsen af rådighedstimer.
Lotte Mørkhøj
Flere informationer:
Pressemeddelelse fra FOA af d. 14/11-11
