BPA-tilskud kan ikke nedsættes, når borgeren er bundet af en overenskomst!
Ankestyrelsen har netop afgjort 18 sager, hvor arbejdsledere i LOBPA fik nedsat deres BPA-tilskud, så der ikke længere var midler til LOBPAs overenskomst.
De pågældende 18 borgere, alle fra Sønderborg, var blandt de første arbejdsledere i LOBPA. Året efter de overdrog arbejdsgiveransvaret til LOBPA, nedsatte kommunen deres BPA-tilskud. Udmålingsgrundlaget blev ændret fra det grundlag, som Sønderborg Kommune havde lagt sig fast på i 2009, og som kunne rumme aflønning efter handicaphjælperoverenskomsten, til en udmåling efter løntrin 11-modellen.
Sagsforløbet har været specielt, fordi de pågældende arbejdsledere i hele forløbet har hævdet, at Sønderborg Kommune direkte opfordrede dem til samarbejdet med LOBPA. Kommunen delte ikke den opfattelse, men Ankestyrelsen fandt borgernes påstand dokumenteret.
Kommunens afgørelse om nedsættelsen af tilskud til BPA viste sig at have vidtrækkende konsekvenser for de berørte borgere. De ville - uanset om de fravalgte LOBPA - fortsat være bundet af overenskomsten, indtil den eventuelt udløb. Det er en følge af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven.
LOBPAs bestyrelse besluttede derfor at støtte op om de berørte arbejdsledere og holde dem skadefri, hvis blot kommunens afgørelse blev anket.
Ankestyrelsens afgørelser fastslår, at kommunen skal respektere de overenskomstmæssige aftaler, som borgerne bindes af, når arbejdsgiveransvaret i BPA overdrages, og kommunen positivt har kendskab til, at borgerne vælger at lade sig omfatte af en overenskomst.
Det fastslås samtidig, at kommunerne har pligt til at vejlede ved overdragelsen af arbejdsgiveransvaret og har et medansvar for, at borgerens bevilling faktisk rækker til den indgåede aftale.
Og endelig fremhæves det, at kommunen har et ansvar for at føre tilsyn med, om de aftaler, borgerne har indgået, stemmer overens med kommunens afgørelse og et udmålt tilskud – også selvom kommunen ikke har konkret kendskab til de indgåede aftaler. Borgere med BPA skal nemlig ikke have udgifter ved at have ordningen.
LOBPA tolker afgørelserne sådan, at kommunerne – hvis ikke de har opfyldt deres vejlednings- og tilsynspligt – generelt ikke kan ændre udmålingsprincip, hvis dette kan få en negativ økonomisk effekt for den enkelte borger.
Det er en stor sejr for borgernes retssikkerhed, at kommunerne ikke bare kan melde "hus forbi", hvad angår de økonomiske konsekvenser, når arbejdsgiveransvaret overdrages.
De 18 sager blev anket i et tæt samarbejde mellem LOBPA og Dansk Handicap Forbunds rådgivning. Hele forløbet er et godt eksempel på, at LOBPAs forankring i handicaporganisationerne er til fordel for alle.
Sagsforløbet afspejler blot én af de faldgruber, som borgere med BPA kan fanges i, når BPA møder anden lovgivning og praksis på arbejdsmarkedet. LOBPA forsøger løbende at afsøge og dokumentere problemer, som borgere med BPA kan fanges i. Det gør vi i håbet om, at løsningerne kan findes i tide, inden konkrete borgere uforskyldt kommer i klemme.
LOBPA skal ikke tjene penge på BPA, men har som eneste interesse, at den enkelte får adgang til de muligheder, der ligger i ordningens formål. LOBPA har oparbejdet en betydelig viden om BPA og arbejdsmarkedsforhold, der sammen med organisationernes mangeårige kendskab til borgernes behov udgør et stærkt fundament i LOBPA.
LOBPA ser nu frem til at kunne genetablere et konstruktivt samarbejde med Sønderborg Kommune.
Flere oplysninger:
- Dansk Handicap Forbunds fremstilling af sagsforløbet kan læses her.
- Muskelsvindfondens omtale af afgørelserne og hændelsesforløbet kan læses her.
- Sønderborg Kommunes omtale af afgørelserne kan læses her.
Lotte Mørkhøj
