BPA og ”hjemtagning” til oprindelig opholdskommune

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2011 vedtaget en ændring af retssikkerhedsloven, som indebærer, at den oprindelige opholdskommune nu har mulighed for at ”hjemtage” borgere, som de tidligere har hjulpet til en bolig i en anden kommune. 
 

Situationen er typisk den, at en kommune (A-kommune) på et tidspunkt har medvirket til en borgers flytning til et botilbud i en ny kommune (B-kommune). Den oprindelige A-kommune har i den forbindelse afgivet refusionstilsagn til den nye kommune. D.v.s. at A-kommune har påtaget sig at dække de udgifter, som den nye B-kommune afholder efter den sociale lovgivning. Den er den nye B-kommune, der træffer beslutning om, hvilken hjælp og støtte den ”nye” borger skal have. B-kommune er handlekommune, mens A-kommune fortsat er betalingskommune. 
 

Hele balladen opstår, fordi kommunerne ikke stoler på hinanden. Betalingskommunerne mistænker handlekommunerne for at være for rundhåndede, fordi de jo bare kan sende regningen videre til betalingskommunen. Grundideen med lovændringen er derfor at give mulighed for, at betalingskommune og handlekommune altid er en og samme kommune: Den der betaler, bestemmer også musikken, som man så poetisk siger.
 

Ændringen i retssikkerhedslovens er af mange kommuner blevet fortolket således, at den tidligere kommune nu helt generelt kan "hjemtage" alle sine tidligere borgere, så den ikke kun skal betale, men også beslutte hvilke ydelser som borgeren kan modtage. 
 

Kommunerne er derfor i stor stil gået i gang med at ”bytte” borgere. Mange mennesker med handicap har i perioden rundt om årsskiftet modtaget breve om ”hjemtagning” – også fra kommuner, som de dårligt nok kan huske, at de har haft en forbindelse til. Det har naturligvis skabt stor frustration og utryghed hos disse borgere. 
 

Reglerne om ”hjemtagning” gælder imidlertid overhovedet ikke så bredt, som kommunerne synes at mene. Mange af de borgere, som er blevet hjemtaget, er slet ikke omfattet af loven. En række kommuner har således forivret sig og hjemtaget borgere, som ikke er omfattet af loven. Det gælder en lang række borgere, som i dag bor i helt egne boliger og har borgerstyret personlig assistance (BPA).
 

Er man flyttet fra A-kommune til et botilbud i B-kommune, men efterfølgende flyttet videre ved egen hjælp til enten en ny bolig i B-kommune eller en bolig i en helt tredje kommune, så er man ikke omfattet af reglerne. Så har den oprindelig A-kommune ikke ret til at tage en hjem. Derimod har A-kommune mulighed for at overdrage sin betalingsforpligtelse til B-kommune. Når en borger af egen drift er flyttet fra det botilbud, som A-kommune hjalp ham eller hende til, så er A-kommune ikke længere betalingskommune. Betalingsansvaret overgår til den kommune, som vedkommende nu bor i – som dermed bliver både betalings- og handlekommune.
 

Befinder man sig i den situation, så er det vores anbefaling, at man klager til Det Sociale Nævn over hjemtagningen. 

 

Begrund klagen med, at den oprindelige kommune ikke har medvirket til flytning til den nuværende bolig. Derfor er borgeren ikke omfattet af den nye lovgivning om handle- og betalingskommune. Send klagen til Det Sociale Nævn i den region, du bor i nu – og gerne en kopi til os. 

 

Du risikerer, at Det Sociale Nævn afviser at behandle din sag med henvisning til, at spørgsmålet om ”hjemtagning” alene er et administrativt anliggende om handle- og betalingskommune mellem to kommuner. Sker det, så sendes klagen til Statsforvaltningen, Tilsynet med kommunerne, med den begrundelse, at kommunerne foretager en ulovlig handling, fordi der ikke har været medvirken til flytning. Send meget gerne en kopi til os.

 

I de tilfælde, hvor det skønnes, at der har været medvirken til flytning til egen bolig fra den oprindelige opholdskommune, er det muligt, at den oprindelige opholdskommune har ret til at ”hjemtage”. Men der er ikke nogen automatik! Hvorvidt en kommune har ret til at hjemtage eller ej i den situation beror på en ”konkret individuel vurdering”. 

 

Baggrunden for denne usikkerhed er, at det i lovgivningen fremgår, at en BPA i nogen tilfælde kan sidestilles med en boform. 

 

Som udgangspunkt omhandler reglerne om hjemtagning udelukkende borgere, som er flyttet fra en kommune til en anden for at bo i bestemte boformer (hvilke boformer der er omfattet, fremgår af retssikkerhedslovens §9, stk. 7 nr. 1-4). Men i nr. 5 står der, at tilbud, som kan sidestilles med en af de nævnte boformer også kan være omfattet af loven. En BPA kan – hvor sært det end lyder - m.a.o være en boform. 

 

Men en BPA-ordning kan ikke automatisk sidestilles med en boform. Det afhænger af en konkret og individuel vurdering, som skal foretages i hvert enkelt tilfælde. Hvornår en BPA er omfattet eller ikke omfattet vides ikke med sikkerhed. Men kravet er, at den skal kunne defineres som en boform – og der skal have været medvirken fra kommunen. Begge betingelser skal være opfyldt. Hvornår de er det, kan vi kun finde ud af, hvis nogle af disse sager ankes til Det Sociale Nævn.  

  

Husk, at eventuelle tvister to kommuner imellem ikke må få konsekvenser for borgeren, mens tvisten kører. Den nuværende opholdskommune har pligt til fortsat at behandle sagen, indtil sagen er afgjort.

 

Læs også:

Danske Handicaporganisationers opfordring til borgere med BPA om at klage over kommuneskiftet til Det Sociale Nævn eller Tilsynet.