Ankestyrelsen skal fortolke loven - ikke ændre den!
LOBPAs formandsskab er chokeret over Ankestyrelsens seneste principafgørelse om BPA.
Når vi er på den anden side af folketingsvalget, og vi ved hvem der er socialminister og hvem partierne udpeger til socialudvalget, tager vi sagen op med de ansvarlige, fastslår Janne Sander.
Efter LOBPAs opfattelse går Ankestyrelsen langt over stregen med den nye principafgørelse, nr. 110-11. Afgørelsen rører ved de helt centrale begreber i BPA og dermed ved selve ordningens formål.
Da hjælpeordningen blev til BPA, var hensigten ikke en reduceret ordning - tvært i mod blev målgruppen udvidet. Omdrejningspunktet var fortsat borgerens selvbestemmelse, med helhedsorienteret og sammenhængende hjælp over hele døgnet. Begreber som selvstændighed og fleksibilitet var centrale.
Hjælpeordningen / BPA er blevet kaldt "kronjuvelen i dansk socialpolitik" og den støttes af alle partifarver.
BPA-vejledningens punkt 4:
Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger. Borgere, der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses borgernes ønsker og behov, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov. BPA kan samtidig være et tilbud til borgere, der ikke har så omfattende hjælpebehov, og hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at BPA vil være den bedste mulighed for at tilbyde en sammenhængende hjælp til borgeren. Det er borgerens valg, om denne ønsker at modtage hjælpen i form af BPA.
I den konkrete sag havde Det Sociale Nævn ændret kommunens afgørelse, fra en bevilling på 134 timer og 41 minutter om ugen til døgnhjælp.
Det var kommunen utilfreds med og man bad Ankestyrelsen behandle sagen. Kommunen fandt det i strid med "proportionalitetsprincippet" at give døgnhjælp, da de resterende 33 timer og 19 minutter om ugen (ca. 4,5 time pr. døgn) så ikke var udmålt til at dække konkrete hjælpebehov.
Ankestyrelsen ændrede Nævnets afgørelse og gav kommunen medhold.
I afgørelsen vægter Ankestyrelsen, at borgeren kan være alene "i korte perioder", ligesom det er muligt at "lave en tidsplan", så borgeren får de konkrete hjælpebehov dækket. Dette på trods af 30 års praksis i hjælpeordningen og selve BPA-ordningens formål, hvad angår borgerens selvbestemmelse og selvstændighed, samt muligheden for fleksibilitet og sammenhæng i dagligdagen.
Ankestyrelsen indfører af egen drift helt nye parametre i udmålingen - "sikkerhedsrisiko" og muligheden for skemasætte borgerens behov i en "tidsplan" - parametre der end ikke er nævnt i vejledningen. Hermed er Ankestyrelsen trådt langt over grænsen og har truffet en regulær politisk afgørelse - de fortolker ikke loven her, de omdefinerer den!
Ankesystemet er til for at sikre borgerens retssikkerhed. I afgørelser efter Serviceloven er Det Sociale Nævn den sidste ankeinstans. Kun hvis en sag har principiel eller generel betydning, kan den indbringes for Ankestyrelsen. De seneste år er det blevet en ny kommunal sport, at afprøve sager i Ankestyrelsen, hvor Nævnet gav borgeren medhold.
Lotte Mørkhøj
Dokumenter: