Nu forringer Aarhus kommune også hjælpernes løn!
I 30 år var Aarhus landets mønsterkommune, hvad hjælpeordningen angik. Aarhus Kommune opfandt ordningen og var de første til at tilbyde forbedrede lønvilkår til hjælperne, arbejdsmiljøværktøjer mv. Med BPA-lovgivningen ændrede Aarhus kommune kurs og Aarhus kommune er nu også med i BPA - How Low Can We Go -kapløbet!
Alle BPA-brugere i Aarhus modtog d. 1. december et brev, hvori det varsles, at Socialforvaltningen med virkning fra 2011, fjerner hjælpernes 6. ferieuge. Den 6. ferieuge har været udbetalt siden 2003 i Aarhus. Alligevel mener Socialforvaltningen, at 6. ferieuge er et lønelement der uden videre kan fjernes!
Tilsyneladende har lønreguleringen ikke været behandlet politisk og det er dermed ansatte i forvaltningen, der står bag forringelsen. Forvaltningen skriver til alle BPA-brugere: "Baggrunden for beslutningen er vejledning fra Socialministeriet, hvor det fremgår, at der ikke kan ydes tilskud til 6. ferieuge."
Aarhus Kommune forsøger dermed at fralægge sig ansvaret for forringelsen og give Socialministeriet skylden. Imidlertid er der intet der forhindrer Aarhus Kommune i at give handicaphjælpere en anstændig løn, herunder bevare den 6. ferieuge. BPA-bekendtgørelsen definerer minimumsretningslinjer for lønnen - og giver ikke kommunen pålæg om at fjerne hidtidige goder som f.eks den 6. ferieuge.
Det er bemærkelsesværdigt, at en socialdemokratisk ledet kommune finder, at man helt efter forgodtbefindende kan regulere en medarbejdergruppes løn ned - endda medarbejdere, der i forvejen hører til blandt de lavestlønnede. Aarhus Kommune har, som en del andre kommuner, ikke alene valgt at tilsidesætte brancheoverenskomsten for handicaphjælpere og har udmålt en løn der, efter LOBPAs opfattelse, er i strid med BPA-bekendtgørelsen, men nedjusterer nu den i forvejen lave løn!
LOBPA bad i april måned det kommunale tilsyn om at se på netop Aarhus Kommunes BPA-udmåling, da kommunen blandt andet har fastsat lavere arbejdstidsbestemte tillæg, end der er i den valgte sammenlignelige faggruppe (ufaglærte bistandsplejemedarbejdere / SoSu-overenskomsten). Socialministeriet har flere gange skrevet til kommunerne og har understeget, at de ikke må "plukke" de billigste løsninger fra forskellige faggrupper, men (som minimum), skal følge satserne i den valgte sammenlignelige faggruppes overenskomst. LOBPA har endnu ikke hørt fra tilsynet.
I de fleste kommuner beror fastsættelsen af hjælpernes løn på en politisk beslutning og til sammenligning har storebror København netop besluttet, at respektere brancheoverenskomsten på området - Handicaphjælperoverenskomsten og det er med den 6. ferieuge. Handicaphjælperoverenskomsten er som bekendt indgået mellem FOA/3F og DI/DE, og LOBPA er omfattet af den. Københavns Kommune har tilvalgt at udmåle tilskud til den 6. ferieuge, selvom handicaphjælperoverenskomsten overlader det til den enkelte kommune at vælge dette lønelement til.
Forbedringen der blev til forringelser
Da BPA-lovgivningen blev vedtaget, blev der samtidig bevilget satspuljemidler, så kommuner, der hidtil havde haft et lavt lønniveau i hjælpeordningerne/BPA, fik en økonomisk håndsrækning, når lønniveauet skulle løftes op på det fastsatte minimumsniveau. Kommuner, der på et eller flere punkter allerede lå på minimumsniveuet, eller over, fik lige del i satspuljemidlerne, feks Aarhus og Aalborg Kommuner. Hvordan øget økonomisk kompensation kan give anledning til besparelser er helt uforståeligt!
Efter LOBPAs opfattelse er det uanstændigt, at kommunerne benytter BPA-lovgivningen - et regelsæt, hvis klare intention var en forbedring af handicaphjælpernes lønvilkår - til at forringe allerede opnåede rettigheder! Som minimum bør kommuner, der vælger denne vej, ærligt vedstå, at hjælpernes løn er blevet objekt for en kommunal besparelse, fremfor at give BPA-lovgivningen og Socialministeriet ansvaret.
LOBPA ser mange kommuner lave spareøvelser i øjeblikket, og BPA-området går generelt ikke ram forbi!
Kolding Kommune er for nylig blevet genstand for et sagsanlæg fra FOA, fordi kommunen har fjernet både den 6. ferieuge og en række tillæg. Nyborg Kommune nedsatte med virkning fra 1. september grundlønnen, fra 129,50 kr. til 114,06 kr., og Sønderborg Kommune har for få måneder siden ændret tilskudsgrundlaget fra Handicaphjælperoverenskomsten til løntrin 11 på den kommunale lønskala. De nævnte eksempler er kun toppen af isbjerget! LOBPA ser mange flere eksempler på kommunal kreativitet og vi arbejder løbende på at afdække og afværge forringelserne.
Socialministeriet på glatis
I LOBPA undrer vi os! Vi forstår ikke, at Socialministeriet fastholder, at tilskudsgrundlaget for løn til handicaphjælperne skal være ”sammenlignelige faggrupper” og ikke den relevante overenskomst - Handicaphjælperoverenskomsten.
Vi forstår heller ikke, at en henvisning til Handicaphjælperoverenskomsten kan være en indgriben i arbejdsmarkedets parters frie aftaleret, eller at en sådan henvisning i øvrigt kan genere Kommunernes Landsforening. KL er i forvejen bundet op på mange private overenskomster, som de ikke er med til at forhandle. Hertil kommer, at både FOA og LOBPA i mange sammenhænge har påvist, at omkostningen ved Handicaphjælperoverenskomsten ikke afviger væsentligt fra udgiften til den typisk valgte sammenlignelige faggruppes løn - de ufaglærte bistandsplejemedarbejdere – forudsat at man laver en reel sammenligning og medtager alle løndele, som den sammenlignelige faggruppe har forhandlet sig til.
Kommunernes kreativitet i udmålingerne har fået ministeriet til at formulere mere specifikke minimumskrav til handicaphjælperes løn i BPA-bekendtgørelsen og dermed har ministeriet bevæget sig endnu længere ud på en glidebane, hvor man nu lovgiver på et område, som traditionelt har været overladt til arbejdsmarkedets parter at regulere.
Hvor alle andre danske medarbejdergruppes løn kan forhandles, er handicaphjælperne (og med dem alle brugere af BPA) nu fastholdt i en skruestik, uden mulighed for indflydelse. Højt betalte politikere og embedsmænd har sat arbejdsmarkedets parter ud af spillet og hjælpernes lønniveau anses åbenbart for at være en omkostning, der frit kan reguleres op eller ned.
Når eksisterende lønvilkår forringes, får det konsekvenser for brugerne af BPA. I bedste fald bliver hjælperne "bare" sure, i værste fald vælger dygtige og afholdte hjælpere at søge andet arbejde. Med de nuværende usikre lønvilkår, hvor lønnen ikke blot er lav, som hidtil, men nu også kan nedsættes, er vilkår i BPA blevet uforudsigelige!
For få år siden blev hjælpeordningen kaldt "verdens bedste" og den skulle blive endnu bedre med BPA-lovgivningen. I stedet for har vi fået forringelser og usikkerhed- revisiteringer, How Low Can We Go-lege og det er blevet vanskeligere end nogensinde før, at rekruttere hjælpere og fastholde hjælpere i ansættelsen!
Kære politikere, vågn op og hjælp os!
Lotte Mørkhøj
Flere oplysninger:
- Brev fra Aarhus Kommune til alle borgere med BPA-bevilling
- LOBPAs klage til det kommunale tilsyn over Aarhus Kommunes BPA-udmåling
- FOA anlægger sag mod Kolding Kommune
