For dig med BPA
LOBPA er for dig med en BPA, uanset om du vil beholde dit fulde arbejdsgiveransvar, overdrage det til en nærtstående, et privat firma eller LOBPA.
Medlemsorganisationen i LOBPA er åben for alle med BPA, og det er vigtigt, at du er med.
Vi er landets eneste interesseorganisation, der med vores særlige udgangspunkt i det at leve en hverdag med en BPA, samler vores fælles viden, erfaring og fremtidige ønsker samtidig med, at vi sikrer vores fælles interesse i at bevare BPA som alle tiders bedste hjælpeordning.
Med andre ord, borgere med BPA skal stå sammen for at sætte politisk pres bag vores ønsker om at fastholde ordningen og at udvikle mulighederne. Og så giver LOBPA dig mulighed for at tage del i fællesskabet, skabe netværk, hente inspiration til hverdagen med BPA, deltage i kurser, få indflydelse og blive medinddraget.
Kom og vær med!
